sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #89661
Opgradering FC5 -> FC6
Lige en "stemningsrapport"... ;-)
Jeg hentede Fedora Core 6 install-dvd'en i går og proppede den i min
gode gamle IBM laptop, for at opgradere den eksisterende Fedora Core 5
installation (som vistnok også er en opgradering fra FC4).
Efter omtrent 45 minutter kunne jeg genstarte, og minsandten om ikke
//næsten// alting virkede.
Jeg har en let trimmet installation, hvor flest mulige Gnome programmer
er afinstalleret, da jeg udelukkende bruger KDE.
Eneste problem jeg oplevede var at i KDEs kontrolpanel forsvandt den
applet som konfigurerer Kicker panelet. Løsningen var at fjerne min
~/.config mappe, som åbenbart indeholder obskure præferencer for
transparente KDE menuer eller noget i den stil. Derefter fungerer alt
igen som normalt (jeg har før haft samme problem ved opgradering).
Desværre mangler der et par KDE komponenter til Compiz, så den roterende
3D-cube desktop må vente lidt. Alternativet er at køre compiz med KDE og
Gnome window-decorations, men det er ikke så pænt og performance var
overraskende dårlig. Dette kan skyldes et opsætningsproblem, men de
gange jeg har prøvet Compiz på XGL har det kørt flydende selv på
væsentligt dårligere hardware end denne. (Det var ellers Compiz jeg
havde glædet mig mest til... ;-] )
Men opgradering fra DVD'en var altså relativt smertefrit for mit
vedkommende.
mvh
Kenneth